Login Accedi ^
Italiano
Registrati
Registrati su Weekeep! Trova i tuoi amici di Facebook, organizza i tuoi viaggi e visita oltre 1.000.000 eventi in tutto il mondo!
Accedi con Facebook
Accedi con Google+
Facebook Google+
X
RISULTATI
MAPPA
DETTAGLIO
$mapTile_Titolo
$mapTile_Immagine
$mapTile_Indirizzo
$mapTile_LastMinute
$mapTile_Durata
Località
Dormire
Mangiare
Offerte Speciali
Eventi
Mostra tutte le 7 categorieMostra meno categorie
Mostra tutte le 11 LOCALITAMostra meno località
Mostra tutte le 23 sistemazioniMostra meno sistemazioni
PREZZO : da € a
OSPITI :
CAMERE :
STELLE : da a
Mostra tutte le 13 categorieMostra meno categorie
Mostra tutte le 13 categorieMostra meno categorie

AFGANG14 Det Jyske Kunstakademis afgangsudstilling

KUNSTHAL AARHUS J.M. Mørks Gade 13, Århus, Danimarca
Google+

På udstillingen Afgang 14 kan man opleve otte værker fordelt i og udenfor Kunsthal Aarhus. Værkerne mødes her som otte forskellige konklusioner på fem års studieforløb på Det Jyske Kunstakademi. Hvad der konkluderes er et spørgsmål om tolkning: Afgang 14 er en udstilling, som gemmer på en række spor, antydninger og vink med en vognstang om, at der er tale om en årgang af kunstnere, der ikke bare tilhører, men også tegner deres tid. Der er adskillige interessante opdagelser at gøre i og udenfor kunsthallen. Opdagelser, som viser et skarpt blik for det, der ellers ville passere ubemærket. Opdagelser, der fortæller noget om den samtid, værkerne udspringer af, i både dystre, finurlige, skingre og poetiske toner – ofte i samspil og af og til i harmoni. Som afgængere har disse otte billedkunstnere det egentlige projekt foran sig. Og i al denne udstillings mangfoldighed, i alle dens modsatrettede konklusioner, er der en åbenlys styrke i forskellene. Den kritiske sans for det individualistiske udgangspunkt blandet med et vågent blik for den omgivende verden gør de enkelte værker og den samlede udstilling til et løfte om, at projektet er to be continued.

Til ferniseringen d. 15 maj kl 16.00 vil kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad og rektor ved Det Jyske Kunstakademi Jesper Rasmussen holde tale.

Om de udstillede værker:

Aske A. Hvidtfeldts værk Dødens Triumf part 1 er prototypen på en simultanfilm. Ved at strække en film over to lærreder skabes et nyt rum for forståelse. Simultanfilmen udfordrer – gennem et cirkulært narrativ og et dobbelt filmspor – den enkelte til at genforhandle, hvad en film er, og hvordan en fortælling forstås subjektivt. Filmens form udforsker subjektets konstante konstruktion af sin egen virkelighed ved at inddrage beskueren i en aktiv prioritering af fokus på tværs af de to lærreder. Filmen omhandler menneskets undergang og er en apokalyptisk fortælling inspireret af maleriet Dødens Triumf af Pieter Bruegel den ældre (1562) og balletten Dødens Triumf af Eugène Ionesco og Flemming Flindt (1971).

Louise Haugaard Jørgensen bidrager til udstillingen med en videoinstallation, som består af få kompakte elementer: en projektion, en talt lydside og et objekt, man kan sidde på. Hendes arbejde befinder sig i faserne mellem to positioner: mellem afgrænsede og sammenhængende kroppe – faste og udflydende kategorier, der forsøger at beskrive og bestemme den materialitet, vi er og omgiver os med. Hvordan begriber vi forskellen mellem os selv og alt det andet? I værkets lydside taler en kvindestemme om disse emner: En ting er noget, som engang var noget andet, og som har evnen til at forandres, smelte sammen med andre ting og igen blive til noget nyt. Om natten er månen den største ting, som kan ses hernede fra. Kort efter solsystemets dannelse kolliderede Jorden med en planet på størrelse med Mars. Dette sammenstød udstødte store mængder af materiale fra de yderste lag af begge planeter, og en skive af dette materiale gik i kredsløb om Jorden. Efterhånden samlede det sig og blev til Månen.

Morten Kromann bidrager til udstillingen i samarbejde med Jens Ardal, under kunstnerduoens navn Jens & Morten. De har med cirkusbegrebet som værktøj forsøgt at kortlægge deres praksis udfra en idé om at skabe et værk, der ligesom spinaen eller flagskibet kan symbolisere en samlet fælles identitet og rygrad. Siden 2012 har Jens & Morten gennem socialt orienterede værker afsøgt provinsområder i Danmark og Norge. På samme måde som et cirkus eller 'firmaets flagskib' har de turneret rundt udenfor metropolerne. Nu er de tilbage i udstillingsrummet. Spinaen og flagskibet veksler symbolsk imellem magt, politik, religion og underholdning, men med filminstruktøren Eisensteins montageteori som metode er det den samlede højere sum, Jens & Morten er interesseret i. De søger efter ligheder, kontraster og modsætninger mellem de enkelte billeder og objekter, som gennem deres sammenstilling kan fortælle mere end de enkelte dele gør hver for sig.

Cilla Leitaos værk Fra brød til jord, den halvbagte skorpe i fugleperspektiv fra en dødfødt linie er en rumlig installation, bestående af skulpturer af granuleret toastbrød og en video. I videoen går de skulpturelle elementer igen i en kulisselignende verden og i en opsætning, hvor de bliver fortæret af fugle. Skulpturene i installationen vil i løbet af udstillingsperioden gennemgå en forandring, hvor de vil udtørre, forrådne og blive noget andet end det, de var før. Ifølge gnosticismen lever vi i en ufuldendt verden kreeret af en falsk gud, bygget på fejl, tilfældigheder og idioti. Værket er et forsøg på at give et glimt af en anden verden, hvor grundelementet er brød, og beboerne er fugle. Ud af brødmassen vokser skulpturer, der mimer arkitektoniske og kropslige former. De forskellige elementer i installationen forsøger på småpludrende vis at berette om denne parallelle verden. En dødfødt verden, der ikke fuldt ud når at materialisere sig, før den forgår igen. De forskellige elementer indgår i en roterende vekselvirkning af fortærring, nedbrydning og fødsel.

Ragnhild Mays værk Kompositioner for glissandi, cirkulær, liniær osv er en performativ installation, bestående af konstruktioner, der får fløjter til at spille og skifte tone automatisk. Fløjterne – som er af typen slide whistle, en legetøjsfløjte, der spiller et 'slide' eller glissando via en pind der trækkens gennem fløjtens rør – er bygget sammen med en krumtap-mekanisme, der således får fløjterne til at spille en symfoni af glissandi simultant. I 1738 byggede urmageren Jacque de Vaucancon en automatat i form af en fløjtespiller, der kunne spille en melodi automatisk, og endnu tidligere forsøgte jesuitten Athanasius Kircher at bygge en udgave af Æoulus-harpen. Også i mytologien er der talrige referencer til selvspillende instrumenter. Ragnhild Mays værk er baseret på det ræsonnement, at hvis man vil skrive en komposition, må man først bygge en konstruktion, der systematiserer lyd efter en orden eller logik. Og således må instrumentbyggeren være komponist og konstruktionen et partitur.

Jesper Olsens bidrag til udstillingen er en installation, hvori det hverdagslige bliver udgangspunktet for en postuleret fremtid. Billedmaterialet er baseret på vante steder, som normalt passeres og blot er en del af velkendte ruter. Ved at unde udvalgte steder opmærksomhed og fordybelse har de inspireret til at fremtænke nye scenarier, hvor iscenesættelse og konsekvens bliver dramatiske faktorer. Fremtiden er noget, som man kan mene helst skal tilrettelægges og tilpasses således, at den enkeltes behov opfyldes. Men hvad sker der, når tingene går i en radikalt anden retning?

Kristian Schrøder arbejder hovedsageligt med videoinstallationer, hvor oftest ganske uensartede elementer byder sig til for hinanden. Typisk vil billedsiden ledsages af et speak, der fortolker eller udlægger værket på instruktiv vis. Der lægges imidlertid op til, at beskueren bør være uenig eller i det mindste bringes i tvivl. Kristian Schrøder er således optaget af, hvordan forventningsafstemningen imellem kunst og beskuer udspiller sig og arbejder i værkerne med energien i den skuffelse, der ofte udløses. Derfor omhandler mange af hans værker spørgsmål om fortolkning, og noget, der måske kort kan karakteriseres som misforståede hensyn.

Jens Tormods værk Jeg er ligeglad med, hvem der er præsident er en installation, der består af en pavillion, konstrueret af opslagstavler. Inde i pavillionen, som er placeret i Kunsthallens gård, er der skabt en collage af en uoverskuelig mængde tekst- og billedemateriale fra en lang og uspecificeret række kilder; research uden begyndelse eller ende og uden konklusion. I løbet af udstillingsperioden vil installationen langsomt gå i opløsning og forfalde. Værket er en undersøgelse af demokratiets fallit og af de kræfter, der ligger udenfor menneskelig rækkevidde og som løbende med-konstruerer virkeligheden. Installationen er på en gang en opfordring til modstand og en paranoid frygt for fremtiden.

http://kunsthalaarhus.dk/programme#overlay=programmes/afgang-14

Veniteci a trovare
dal 15 maggio al 15 giugno 2014

Che Tempo fa

Recensioni

Caricamento...
Caricamento...
In questa zona i nostri Partner offrono: