Login Accedi ^
Italiano
Registrati
Registrati su Weekeep! Trova i tuoi amici di Facebook, organizza i tuoi viaggi e visita oltre 1.000.000 eventi in tutto il mondo!
Accedi con Facebook
Accedi con Google+
Facebook Google+
X
RISULTATI
MAPPA
DETTAGLIO
$mapTile_Titolo
$mapTile_Immagine
$mapTile_Indirizzo
$mapTile_LastMinute
$mapTile_Durata
Località
Dormire
Mangiare
Offerte Speciali
Eventi
Mostra tutte le 7 categorieMostra meno categorie
Mostra tutte le 11 LOCALITAMostra meno località
Mostra tutte le 23 sistemazioniMostra meno sistemazioni
PREZZO : da € a
OSPITI :
CAMERE :
STELLE : da a
Mostra tutte le 13 categorieMostra meno categorie
Mostra tutte le 13 categorieMostra meno categorie

Fernisering på GALLERI TORNBY

Galleri Tornby Skagensvej 53 B, Vester Tversted, 9881 Tversted, Danimarca
Google+

Tversted, GALLERI TORNBY indbyder til åben fernisering lørdag den 17. maj kl. 13:00, hvor der kan opleves flot og varieret tysk og færøsk billedkunst!
Der præsenteres malerier af de anerkendte billedkunstnere Manuela Karin Knaut, Tyskland og Birgit Kirke, Færøerne.
Manuela Karin Knaut, et godt navn fra Tyskland, debuterer ikke kun i Galleri Tornby men også i Skandinavien, med sin spændende ekspressionistiske og meget udtryksfulde, semi-abstrakte billedkunst. Knaut´s kunstværker er repræsenteret i såvel offentlige som private samlinger over hele verdenen.
Færøske Birgit Kirke, som efterhånden har slået sin kunst og navn godt fast her i det nordjyske via Galleri Tornby, har arbejdet intenst på nye malerier til denne udstilling… og vi kan forsikre om, at hun her viser nye spændende sider af sin kreativitet.
På det seneste har Birgit Kirke deltaget i udstillinger sammen med de bedste færøske billedkunstnere, hvilket indikerer, at hun nu har bevæget sig op i toppen af færøsk billedkunst. Foruden malerier medbringer Kirke også nye skulpturer af de sagnomspundne ”sælkvinder”.

Til ferniseringen, hvor alle interesserede er velkomne, byder galleriet på vin og snacks.

Begge kunstnere deltager i ferniseringen!

Foruden de flotte malerier af Knaut og Kirke, vil der også være skulpturer og malerier af kendte- og nye kunstnere, der er kommet til her i 2014.

Udstillingen kan ses til og med den 1. juni. Mere info via www.galleritornby.dk
Galleriet holder åbent kl. 13 – 17 alle lørdage og søndage og når flag er sat ud til Skagensvej samt ved henv. på tlf.nr. +45 24 89 72 62 og +45 22 55 47 74.

Manuela Karin Knaut, født i 1970, bor og arbejder som billedkunstner i Brunswick, Tyskland. Hun er kunstuddannet ved Justus - Liebig -Universität Giessen med speciale i maleri og museum. Knaut har arbejdet som museumskonsulent, forfatter og undervist i kunst. Siden 2003 har hun været medlem af BBK, Professional Association of Fine Artists i Tyskland, og Association Internationale des Arts Plastiques.

Manuela Karin Knaut er bedst kendt for sine malerier og installationskunst, men hun arbejder også på en bred vifte af øvrig kunst, herunder collage, videokunst, fotografi, tøjkunst og multipla. Hendes kunst er for det meste ekspressionistisk, en blanding af erindringer og følelser der visualiserer ærlighed og poesi, intimitet og samtidig universal. Med en kant af farve og formet med sigende penselstrøg, er Knaut´s semi-abstrakte billeder særdeles udtryksfulde og simrer af energi.
Knaut´s visuelle arbejde fokuserer på det, der rører sig i nutiden og universelle temaer af den menneskelige tilstand såsom familie, kærlighed, tab, ensomhed etc.. Hun finder inspiration til hendes kunstværker ved at være søgende, indsamle genstande og begivenheder fra dagligdagen – hun er en passioneret iagttager af hverdagslivet. Hun befinder sig ofte i situationer, som via hendes kreativitet finder vej til de mest utrolige kunstværker. Den kunstneriske bevidsthed åbner op for den tilsyneladende og til tider formålsløse leg med alle former for objekter og genstande. Ved første øjekast virker hendes visuelle udtryk som noget, der er skabt ud fra den blå luft, men dertil kan forsikres, at Knaut´s billeder aldrig er tilfældigt skabt.

Siden 1990 har Manuela Knaut deltaget i adskillige solo- og gruppeudstillinger samt kunstkreationer/-installationer i Europa og øvrige udland, herunder La Biennale d' Art Contemporain de Cachan (Frankrig), Kunsthalle Cloppenburg (Tyskland), Community Center Art Gallery, Kiryat Tivon (Israel), Jim Weber fine Art Gallery (Marble Falls, USA), Kirgisistan National Museum of Fine Art (Bishkek, Kirgisistan), Galerie VorOrtOst Leipzig, Palais Rastede, Galerie im Stammelbachspeicher (Hildesheim), Museum der Stadt Bad Hersfeld, Ostrale/Internationale Ausstellung zeitgenössischer Künste (Dresden), Kunst Quartier (Osnabrück), Kunstsalon Schopenhauer (Frankfurt am Main), Galerie Artlantis (Bad Homburg), Galerie Jaeschke (Braunschweig).
Knaut´s kunstværker er repræsenteret i såvel offentlige som private samlinger over hele verden.


Birgit Kirke, billedkunstner og skulptør

Birgit Kirke er en færøsk kunstner, som er født i Nuuk, Grønland i 1962 - hun er opvokset i Tórshavn på Færøerne - I dag har hun sit atelier og bopæl i Herning, Danmark.

Uddannelse:
1980-81: TEKO Design- og Business skole i Herning, Danmark.
2007-10: Aarhus Kunstakademi, Danmark.

Som billedkunstner er Birgit Kirke optaget af landskabet, som hun vedholdende prøver at fortolke i naturalistisk abstrakt udtryksform, særligt inspireret af hendes baggrund og opvækst på Færøerne med den storslåede natur og det hastigt omskiftelige vejr. I forarbejdet til maleriet laver hun skitser og tegninger, altid med udgangspunkt i noget fra naturen, det kan være et bestemt sted, en stemning, en oplevelse eller en erindring. Nøgleordene for hende, når hun arbejder er energi, nærvær og bevægelse.

Inspirationen til skulpturerne er fra sagnet om sælkvinden. Ifølge dette gamle færøske sagn stammer sæler fra mennesker som har druknet sig. En gang om året, Helligtrekongers aften, får de lov til at smide hammene og være mennesker igen. Da samles de ved stranden og i klippehulerne, hvor de fester og danser hele natten.
Sagnet er betagende fordi det bl.a. omhandler emner som begær, kærlighed, bedrag, sorg, længsel, liv, død, identitet og om at være anderledes. Skulpturerne er udført i naturmateriale og patineret, så de fremtræder i et bronzelignende skær. Skulpturerne er mellem ca. 30 og 65 cm høje.

Udstillinger:
Gennem årene har Birgit Kirke deltaget i en lang række udstillinger og store kunstmesser, bl.a.:
- ART Copenhagen 2010 - 2012,
- ART Herning 2009 - 2014,
- Ólavsøkuframsýningin, Listasavn Føroya i Tórshavn, Færøerne 2009 - 2010 (Censureret)
- Listasafn Reykjanesbæjar i Keflavik, Island, 2013 (Reykjanes Art Museum),
- KATUAQ - Grønlands Kulturhus 2014,
- Nuuk Kunstmuseum, Grønland 2014,
- Grindavik Culture Week, Island 2014,
- Gallerí Fold, Reykjavik, Island 2014.

Birgit Kirkes værker er repræsenteret i virksomheder, institutioner, gallerier og private hjem i det nordlige Europa.

Birgit Kirke har jævnligt separat udstillinger hos - og er tilknyttet anerkendte danske kunstgallerier samt i udlandet.
I Danmark er hun fast tilknyttet Galleri Tornby i Nordjylland, Galleri Aadalen i Langå, Kunstgården på Fyn, Galleri Smag & Kunst i Ebeltoft og Galleri Sct. Gertrud i København.
På Færøerne er hun tilknyttet Art Gallery Listagluggin i Tórshavn, Færøerne.
I Island er hun tilknyttet Gallerí Fold i Reykjavik.

Herudover udstiller hun i kunstforeninger, kulturhuse og virksomheder.

Hjemmeside: www.birgitkirke.dk

Veniteci a trovare
dal 17 maggio al 1 giugno 2014

Che Tempo fa

Recensioni

Caricamento...
Caricamento...
In questa zona i nostri Partner offrono: